Opnå større klima- og udvaskningseffekt af efterafgrøder
Formålet er at optimere dyrkningen af efterafgrøder til at minimere klimapåvirkningen fra plante- og svineavlsbrug. Målet er at udvikle en god dyrkningspraksis for tidlig såning af efterafgrøder med henblik på at opnå en stor og stabil biomasseproduktion samt en minimal udvikling af lattergas.
På svine- og planteavlsbrug sker der typisk en netto CO2 udledning fra jorden på grund af jordens faldende kulstofindhold. Projektet søger at vende denne tendens, så der i stedet opbygges kulstof i jorden. Det sker ved at forøge biomasseproduktionen i efterafgrøder og minimere lattergasudledningen ved nedmuldning. Nøglen til en større biomasseproduktion i efterafgrøder er en tidlig og sikker etablering. Derfor vil der i projektet blive fokuseret på dette. Der indsamles data fra bedrifter, som i flere år har haft succes med at opnå en stor vækst i efterafgrøder. Der fokuseres specielt på såtidspunkter og -teknik, som forventes at være de mest bestemmende faktorer, der påvirker biomasseproduktionen i efterafgrøderne. Disse erfaringer søges overført til andre landmænd blandt andet ved at udarbejde præcise vejledninger i etableringsmetoder. Der gennemføres forsøg, hvor forskellige arter af efterafgrøder sammenlignes ved såning før høst. Formålet er at teste alternativer til olieræddike, der kan opformere kålbrok i rapsrige sædskifter. Optagelsen af kvælstof i efterafgrøder måles med satellit efter metoder udviklet i andre projekter. En sikrere måde at opnå en større biomasseproduktion i efterafgrøder end såning før høst af hovedafgrøden, er en tidligere høst med en efterfølgende hurtig etablering af efterafgrøden. I projektet undersøges mulighederne for at fremskynde høsttidspunktet ved brug af gastæt silo, ribbehøst og crimpning. Erfaringer indsamles fra relevante bedrifter med fokus på, hvordan teknikken påvirker høsttidspunktet. Der indsamles viden om, hvordan efterafgrødearter, nedmuldningstidspunkt og -metode påvirker lattergasudviklingen.
Efffekten er beregnet til en reduktion af udledningen af CO2-ækv. På 39.000 ton. Samtidig giver det en forøgelse af kulstofindholdet i jord og dermed en bedre jordfrugtbarhed. Udledningen af kvælstof til havet bliver samtidig reduceret med 1.350 ton. Landmanden får ikke større omkostninger ved at indføre den forbedrede dyrkningspraksis for efterafgrøder, hvor reduktionerne opnås gratis.